Nyt fortællersamarbejde på vej i Østjylland

Moesgård Fortællefestival stopper, men netværket bag festivalen lever videre og har brug for en ny struktur for at fremme arbejdet med mundtlig fortælling i Østjylland.

Samarbejdet om den årlige festival på Moesgård har skabt et netværk mellem fortællerne i Ry, Århus og Randers, som er værd at bygge videre på. Det mener festivalens bestyrelse, som tager initiativ til at etablere en ny forening for fortællere.

- Vi har lært hinanden at kende og kan arbejde sammen. Det netværk ønsker vi ikke at sætte over styr. Vi ønsker, at arbejdet med at skabe festivaler, fortællecaféer, baggårdsfortællinger, fortællerazziaer, og hvad vi ellers kan finde på, skal have en ny ramme, hvor vi kan styrke hinanden og udveksle erfaringer, siger festivalforeningens formand Anna Grethe Bech.

- Fra bestyrelsens side håber vi, at alle fortællere vil være med til at bakke op om,  ikke kun at gravlægge foreningen, men også at lade den genopstå som en flot fugl Fønix Det sker tirsdag den 8. november. Sæt derfor kryds i kalenderen ved den dato og mød op på Brobjergskolen.

Fordelene ved en netværksorganisationen kan fx være:

  •  fortællerne og deres foreninger får et fælles ansigt udadtil.
  •  bedre muligheder for at profilere den mundtlige fortælling over for.
  • medier, fonde, samarbejdspartnere, bevilligende myndigheder etc. gennem en større samlende organisation.
  • mulighed for at koordinere fortællernes deltagelse i events og arrangementer. 
  • gode muligheder for at formidle kontakter fortællerne imellem.
  • bedre mulighed for at indgå i større projekter og samarbejder. 
  •  mulighed for fælles fundraising til projekter.
  • mulighed for fælles kurser, workshops og andre aktiviteter, som højner fortællestandarden.

Der er lukket for kommentarer.